|
Se Kroman lave retten: 

Stegt sild med stuvede kartofler og stegt spidskål
Stegt sild: 8-10 sildefileter Rugmel til panering Smør og olie til stegning
Stuvede kartofler: 500 g små kartofler ½ liter mælk 20 g smør 50 g mel 1 tsk. sennep
Stegt hvidkål: 1/4 hvidkålshoved 100 g bacon 2 spsk. smør eller lidt olie Frisk timian
Fremgangsmåde:
Stuvede kartofler: Vask kartoflerne og kog dem møre i letsaltet vand, hvorefter de pilles og skæres i passende skiver, når de er afkølede. Smørret smeltes i en gryde og melet tilsættes og ristes svagt. Mælken lunes og tilsættes lidt efter lidt. Husk at 'bage' blandingen godt igennem for hver gang der er tilsat mælk. Til sidst koger saucen ved svag varme i ca. 15 - 20 minutter - husk at røre i den jævnligt, så den ikke sætter sig på bunden. Smages til med sennep og salt. Kartoflerne tilsættes og varmes igennem.
Stegt sild: Sildene vendes i rugmel. Steges i en blanding af smør og olie på panden.
Stegt hvidkål: Hvidkålen snittes meget fint. Bacon skæres i tern og svitses på en pande. Når baconen er gyldenbrun tilsættes evt. lidt ekstra smør som hvidkålen svitses/dampes mør i. Til sidst smages til med frisk timian og salt og peber. |