TV2/Lorry - Allégade 7-9 - 2000 Frederiksberg - Telefon: 3838 5555 - Fax: 3888 3111 - Email: redaktion@tv2lorry.dk 


















Udskriv siden


  Forside

Spise & rabatguide
Kør selv rejser
Bliv medlem
E-mail service
Club vejledninger

TORSDAG
11. MARTS 2010


 
      Nyhedsredaktionen
    Loungeredaktionen
    Ris og ros
    Webmaster

Regionale nyheder

11. marts 08:15
Din cykel er stjålet af professionelle

11. marts 08:15
Mobiltelefonen virker ikke i IC-4

11. marts 08:15
Biskop og præster beskyldes for brud

11. marts 08:15
Politiet opklarer færre sager

11. marts 08:15
Dansk Folkeparti: Nu skal dyresex forbydes

11. marts 08:15
Nordsjællandske landmænd får 46 millioner

10. marts 22:37
Nul røg på kollegieværelset

10. marts 20:17
Amerikansk kopi af havfruen stjålet

Flere nyheder >>

Nyheder indland/udland

11. marts 07:39
20 år for angreb på dansk skib

11. marts 07:26
Ingen spor af flygtet drabssigtet

11. marts 07:26
Dødsdom over nordmænd ændres ikke

11. marts 07:26
Dødsdom over nordmænd ændres ikke

Flere nyheder >>

TV2 / Lorrys Seerklub 

 

Billettelefon 38 38 30 60 


Når du er medlem af CLUB LORRY, får du adgang til et væld af kulturelle oplevelser til særligt billige priser.

Cirka én gang om ugen tilbyder CLUB LORRY spændende arrangementer, f.eks. forpremierer på film- og teaterforestillinger, koncerter, rejser, udflugter, middage, udstillinger, foredrag og meget andet.

På denne side får du altid de nyeste informationer om vores arrangementer.

Det har aldrig været nemmere at leve et aktivt kulturliv!



5 dages rejse til Barcelona med Nordic Adventure

11.-15. juni

Nordic Adventure har arrangeret en dejlig 5-dages tur til Barcelona for Club Lorrys medlemmer. Spaniens næststørste by, der ligger ud mod Middelhavet, er unik med sin eventyrlige arkitektur af især Gaudi, gode shoppingmuligheder på den kilometerlange Rambla eller i de utallige små stræder, og en spændende madkultur med tapas og andre spanske specialiteter, som i juni måned kan nydes udendørs på byens mange fortovscaféer. Snyd heller ikke dig selv for en tur på byens store frugtmarked La Boquería.

En anden af byens stoltheder er fodboldklubben FC Barcelona, og for de fodboldinteresserede er holdets hjemmebane Camp Nou absolut et besøg værd. Så hvad enten man er til kunst, mad eller fodbold, kan Barcelona opfylde ens ønsker om en oplevelsesrig forlænget weekend. 

Prisen på denne tur inkluderer et 2-dages citybus-pas, der giver mulighed for frit at stige på og af ved i alt 44 stoppesteder på tre forskellige busruter rundt til nogle af byens vigtigste seværdigheder. Her kan man opleve Gaudis værker, samt masser af andre af byens attraktioner.

D
er er afgang fredag den 11. juni og hjemkomst tirsdag den 15. juni. Turen omfatter flyrejse København-Barcelona t/r, lufthavnstransfer, 4 overnatninger inkl. morgenmad og 2-dages citybus-pas.

Prisen er kr. 4.795,- pr. person i delt dobbeltværelse.
Tillæg for enkeltværelse: kr. 1.600. - enkeltværelser er p.t. udsolgt

Se det udførlige program her: Program

Der er tilmelding på vores automatiske billetbestilling tlf. 38 38 30 60 eller på klubtelefonen tlf. 38 38 55 30 hverdage mellem 10-16. Enkeltværelser er p.t. udsolgt, ring på klubtelefonen for at komme på venteliste. 





”Søs & Kirsten” – Show og middag på Damhuskroen 

26. & 27. marts

Danmarks kvindelige komikerpar nummer 1, Søs & Kirsten, optræder på Damhuskroen en række fredage og lørdage aftener i marts. Showet byder på en dejlig blanding af glade gensyn og helt nye påfund.

Du kan få rabat på "Søs & Kirsten" på Damhuskroen den 26. og 27. marts

Aftenen starter kl. 19, hvor middagen serveres under showet. Dørene åbnes kl. 18.30.
Efter hvert show er der mulighed for at danse til fantastisk livemusik.

Billetprisen for 2-retters menu og show er kun kr. 476,-. Det er ca. 20% rabat på normalprisen på kr. 595,-. Prisen er ekskl. Billetnet-gebyr og Post Danmarks ekspeditionsgebyr.

Der kan reserveres billetter senest den 23. marts direkte hos Billetnet på telefon 70 15 65 65. Husk at du skal oplyse dit Club Lorry medlemsnummer for at opnå rabatten.



  

Vinsmagning på TV2/Lorry
Foredrag og smagning af vin fra Chiroubles i Beaujolais mandag d. 12. april

Så er det igen lykkedes os at få de dygtige vindyrkere Dominique og Rémy Passot  fra Chiroubles i Beaujolais herop for at præsentere den helt nyaftappede 2009-årgang af deres cru-vine fra Régnié, Chiroubles og Morgon. Derfor inviterer vi vore vininteresserede medlemmer til en hyggelig smagning med det franske ægtepars gode vine med lidt lækre oste, charcuteri og brød til.

Vinavlerne fortæller om, hvordan de producerer vinene, og hvordan forholdene er for vinbønder i Frankrig. TV2/Lorrys direktør, Dan Tschernia, er til stede for at oversætte spørgsmål og svar.

Den hyggelige vinsmagning foregår hos os på TV2/Lorry, Allégade 7-9, Frederiksberg 
mandag den 12. april kl. 18.00 eller kl. 20.00.

Det koster kr. 210,- pr. person.
Prisen er inkl. Billetnet-gebyr, men ekskl. Post Danmarks ekspeditionsgebyr.

Der er et begrænset antal pladser.

Reservér billetter på klubtelefonen tlf. 38 38 55 30 hverdage mellem kl. 10-16.
 





5 dages påskeferie i Rom med GIBA Travel

Flyrejse 1.-5. april. 

Oplev Paven på Peterspladsen samt de maleriske processioner og ceremonier, som den katolske kirke og Vatikanet afholder i anledning af påsken på denne spændende og oplevelsesrige tur, som rejsebureauet GIBA Travel arrangerer for Club Lorrys medlemmer.

Turen indeholder også en række interessante byvandringer og udflugter til Roms smukke omegn. Vi skal blandt andet følge i sporene på Dan Browns bestseller ”Engle og Dæmoner”, ligesom vi naturligvis skal besøge de klassiske seværdigheder som Trevi-fontænen og Pantheon. Rejsen er uegnet for dårligt gående.

Der er afrejse fra Kastrup Skærtorsdag den 1. april kl. 11.15 og hjemrejse fra Rom 2. påskedag den 5. april. kl. 14.50. Rejsetiden er ca. 2½ time.

Prisen er kr. 7.750,- pr. person i delt dobbeltværelse.
Tillæg for enkeltværelse er kr. 900,-.

Turen omfatter 4 overnatninger inkl. morgenmad på Hotel Cardinale St. Peter, der ligger tæt på Vatikanet: www.cardinalhotelrome.com.

Se det udførlige program her: Program Rom

Der er tilmelding på klubtelefonen tlf. 38 38 55 30 hverdage mellem 10-16.





Bededagsferie i Paris med GIBA Travel

Flyrejse 29. april - 3. maj

Nu kan du igen komme på en dejlig tur til Paris med Club Lorry, når vi flyver foråret i møde i Bededagsferien. Det er GIBA Travel, der arrangerer rejsen for os.

Vi skal bo på et godt og centralt beliggende hotel, og du kan komme med på flere forskellige spændende ture rundt i den vidunderlige by. Om lørdagen vil TV2/ Lorrys direktør Dan Tschernia, der kender Paris rigtig godt, være guide på en spændende tur rundt i det moderne Paris. Her ser vi på noget af den flotte moderne arkitektur, byen også er fuld af.

Der er afrejse med Air France fra Kastrup torsdag den 29. april kl. 10.20 og hjemkomst til Kastrup mandag den 3. maj kl. 14.35.

Prisen er kr. 3.950,- pr. person i delt dobbeltværelse.
Der er et tillæg for enkeltværelse på kr. 800,-. 

Prisen omfatter:
Fly med Air France Kastrup- Paris t/r.
Transfer til og fra hotel.
4 overnatninger med morgenmad.
Rundturen ”det moderne Paris” med Dan Tschernia.
Der kan tilkøbes flere udflugter.

Se det udførlige program her: Program Paris

Enkeltværelser er p.t. udsolgt. 

For pladser i dobbeltværelse: ring på klubtelefonen tlf. 38 38 55 30 hverdage mellem 10-16.





12 flasker vidunderlig Bourgogne til superpris
Vinlevering den 24. marts

Så har vi den igen – den vidunderlige Maranges fra familien Monnot syd for Beaune i Bourgogne. Du kan købe en blandet kasse med i alt 12 flasker vin. Du får 8 flasker af deres første cru rødvin – Maranges Clos de la Boutière årgang 2007. Og 4 flasker af deres sprøde hvidvin – Bourgogne Blanc Hautes Côtes de Beaune årgang 2008

Rødvinen har Bourgognernes skønne frugtagtige bouquet med strejf af brombær og hindbær. Du kan drikke den nu eller gemme den i op til 10 år. Den har godt af dekantering. Det er en første cru-vin og endda en ”monopole” – det vil sige, at familien er eneejer af marken, som vinen dyrkes på. Hvidvinen har Chardonnay-druens fyldige og aromatiske smag og er fin som aperitif eller til både fiske- og kødretter.

Prisen er kr. 990,- for 12 flasker pr. kasse inkl. levering i TV2/Lorrys sendeområde. Det er virkelig billigt for en vin af denne kvalitet.

Bestillingsfrist: senest den 8. februar og betalingsfrist senest den 12. februar. 

Den vil blive leveret til medlemmerne onsdag den 24. marts mellem 17.00 og 21.00, hvor der bedes være nogen hjemme til at kvittere for modtagelsen. 

 

 



Optimeret til 1024x768   |   ©  TV2/Lorry 2009