|
Public-service-rapport 2005
Dækningsområde
TV2/ Lorry er Hovedstadsregionens regionale tv-station. Vi dækker og sender til København, Frederiksberg, Københavns Amt, Frederiksborg Amt og Roskilde Amt – områder, der tilsammen er hjemsted for en tredjedel af Danmarks befolkning.
Det er vor opgave at afspejle denne regions liv i alle dets aspekter: Kulturelle, sociale, politiske, underholdningsmæssige, sportslige m.m.. Vor målsætning er at være så aktivt formidlende, at det bliver lettere for de borgere, der følger vore programmer at overskue, hvad der sker i samfundet lige omkring dem. Stationens udsendelser sendes som vinduer i TV2/ Danmark A/S sendeflade. Vi er imidlertid en selvejende institution med eget repræsentantskab, egen bestyrelse og egen direktion. Vi finansieres af licensmidlerne.
Stationen beskæftigede ved udgangen af året 57 fastansatte medarbejdere, 18 elever og 6 medarbejdere med tidsbegrænset ansættelse.
Sendetimer
| Sendetimer |
2005 |
2004 |
| Brunch |
165,1 |
139,9 |
| Set og sket |
125,0 |
111,4 |
| TV 2/ Øresund |
91,8 |
124,6 |
| Lorry 16:06 |
15,0 |
4,6 |
| Lorry 18:10 |
25,2 |
23,7 |
| Lorry 19:30 |
170,8 |
164,2 |
| Lorry 22:20 |
30,8 |
26,6 |
| Sendetimer i alt |
623,7 |
595,0 |
| |
|
|
| Reklamer indeholdt i sendetimer |
42,6 |
42,3 |
| Genudsendelser og coming up indeholdt i sendetimer |
24,1 |
23,7 |
Seertal
| Seertal |
2005 |
2004 |
| Seertal kl. 11.00 (dagligt gennemsnit, seere over 12 år) |
20.000 |
18.000 |
| Seertal kl. 11.00, målt i % af regionens seere over 12 år |
1,3% |
1,2% |
| Seertal kl. 11.30 (dagligt gennemsnit, seere over 12 år) |
19.000 |
16.000 |
| Seertal kl. 11.30, målt i % af regionens seere over 12 år |
1,2% |
1,1% |
| Seertal kl. 12.10 (dagligt gennemsnit, seere over 12 år) |
23.000 |
13.000 |
| Seertal kl. 12.10, målt i % af regionens seere over 12 år |
1,5% |
0,8% |
| Seertal kl. 16.05 (dagligt gennemsnit, seere over 12 år) |
56.000 |
41.000 |
| Seertal kl. 16.05, målt i % af regionens seere over 12 år |
3,6% |
2,6% |
| Seertal kl. 18.10 (dagligt gennemsnit, seere over 12 år) |
148.000 |
159.000 |
| Seertal kl. 18.10, målt i % af regionens seere over 12 år |
9,6% |
10,3% |
| Seertal kl. 19.30 (dagligt gennemsnit, seere over 12 år) |
198.000 |
202.000 |
| Seertal kl. 19.30, målt i % af regionens seere over 12 år |
12,8% |
13,1% |
| Seertal kl. 22.20 (dagligt gennemsnit, seere over 12 år) |
160.000 |
157.000 |
| Seertal kl. 22.20, målt i % af regionens seere over 12 år |
10,4% |
10,2% | Programmerne
Ca. 10.50 - når TV2’s morgen-tv er forbi sender vi programmet ”Brunch”, som vi er meget stolte af. Med sin blanding af livsstilsstof, kultur, socialt stof, politiske debatter og underholdning supplerer det på en efter vor opfattelse fremragende måde vore øvrige udsendelser. Heldigvis er vi ikke alene om at mene dette. Fra tid til anden høster programmet megen ros fra diverse tv-anmeldere. Og i en tid, hvor de danske tv-stationer er nærige med deres udbud af kulturstof, er det formodentlig den udsendelse, der beskæftiger sig mest med kultur, hvilket passer fint sammen med at vi netop dækker Hovedstadsregionen hvor udbudet og også forbruget af kultur er det største i Danmark.
Kl. 11.20 Sender vi det fællesregionale ”Set&Sket”, der giver et godt indtryk af hvad der sker også i de andre regioner. Programmet er populært – bl.a. fordi de af vore seere, som kommer fra andre egne af Danmark på denne måde får set historier ”hjemmefra”.
Kl. 12.10 Sender vi vort middagsmagasin, der indtil september 2005 var præget af stof om Øresundsregionen. Det Interreg-III-støttede samarbejde mellem os og Sveriges Television i Malmö ophørte imidlertid med udgangen af august måned. Vi fortsætter med at sende svensk materiale i vore udsendelser, men i en neddroslet udgave i forhold til tidligere.
Kl. 16.06 følger en kort, regional nyhedsoversigt
Kl. 18.10 bringes på ny en kort nyhedsoversigt
Kl. 19.30 sender vi vort hovedprogram. V.h.a. livetransmissioner fra begivenheder i regionen, studiegæster og reportager og nyheder fra hele vort område fortæller vi folk om noget af det, der var vigtigt for borgerne i denne del af Danmark ”i dag”. Om søndagen supplerer vi nyhedsdelen med et længere studieinterview med en aktuel gæst, der bl.a. får lejlighed til at kommentere begivenheder fra ugen der er gået.
Om søndagen sender vi udelukkende kl. 19.30.
Det samme gælder lørdagen, hvor programmet er på 15 min.
Kl. 22.20 sender vi en 7-minutters opdateret version af 19.30-programmet – helst suppleret med en eller flere nyproducerede indslag.
Vore programmer er omnibusudsendelser – dvs. de skal rumme elementer der gør, at alle seere på et eller andet tidspunkt af udsendelsen finder noget, netop de kan lide. Kan man lide kultur er der noget om det. Vil man hellere se sport er der noget om det. Foretrækker man underholdningsstof er der noget om det. Vi taler om at vore programmer – med undtagelse af ”BRUNCH” - er med indbygget zapning. Vi skaber et flow, som gør udsendelserne interessante for seerne. Det er i hvert fald vores ambition, som naturligvis ikke altid lykkes, men heldigvis ofte gør det.
Internettet
Internettet er højt prioriteret som medium for nyheder, meddelelser om vore programmer, om stationen og som stedet, hvor seerne kan klikke sig ind på samtlige vore programmer. Net-TV er en vigtig aktivitet, der da også bruges af mange mennesker.
Og så er netkommunikationen vigtig i forbindelse med Club Lorry, vores seerklub, der knytter medlemmerne tættere på stationen og dens medarbejdere.
Samarbejde med andre
Vi samarbejder som ovenfor nævnt stadigvæk med Sveriges Television i Malmö, men altså i mere begrænset omfang end tidligere. Det er dog vort håb, at vi kan få forøget det i den kommende tid og at det vil være muligt at skaffe økonomi til en fornyet indsats omkring integrationsarbejdet i Øresundsregionen.
Vi samarbejder stadigvæk med Skandinavisk Films Kompagni om ”Konzoom”, onsdagens særsektion om hovedstadens unikke muligheder. Og vi har fortsat samarbejdet med Politiken om vores torsdagssektion ”i byen” , hvor vi orienterer om aktuelle gastronomiske, kulturelle og underholdningstilbud i byen.
Resten af vore indslag og udsendelser, der er 100% nyheds- og aktualitetsstof producerer vi selv.
TV2/ Danmark er så velrepræsenteret i Hovedstadsregionen, at vi ikke har noget nævneværdigt samarbejde med dem.
Dialog med seerne
Repræsentantskabet mødes to gange årligt på stationen. Dels orienteres de med nyhedsbreve før møderne – dels drøftes programmerne på selve mødet. Adskillige af medlemmerne føler et særligt ansvar for at give os tips om historier fra den professionelle eller organisatoriske verden de færdes i.
Vi tager henvendelser fra seerne særdeles alvorligt og er omhyggelige med at rette fejl så hurtigt som muligt. Forudsætningen for vor troværdighed er netop denne vilje til at indrømme og korrigere forkerte oplysninger.
Vi er også glade for positive eller inspirerende henvendelser fra vore seere. Som regionalt medium er det uhyre vigtigt, at der konstant er en afslappet og ublasert kontakt med borgerne i regionen. I den forbindelse er Club Lorry et godt middel til kontakt. Så ofte det kan lade sig gøre deltager stationens direktør i klubbens arrangementer – som guide i f.eks. Paris eller som vært ved arrangementer på stationen. Endelig inviterer klubben sine medlemmer til rundvisning på stationen nogle gange om året.
Det er vort indtryk, at seerne er glade for denne direkte kontakt.
I samme forbindelse bør nævnes, at stationen i marts og november er åben for skolepraktikanter, der således kan lære noget om, hvordan et nyhedsmedium fungerer og som samtidig får et tættere forhold til deres regionale tv-station.
Afslutningsvis vil vi endnu en gang pege på det besynderlige i at vi, der dækker en tredjedel af landets befolkning, har et budget, der er lige så stort som Bornholm med en befolkning på 50.000 mennesker. Vi under vore bornholmske kolleger deres budget, men ville være glade for støtte til vor anmodning om et lettere forhøjet budget, der kunne give os et tiltrængt niveauløft.
Frederiksberg 2006
Jørgen Juul Bestyrelsesformand |
Dan Tschernia Direktør |
|